|
Dekorative biopejse fra Dreyke skåner både mennesker og miljø . De er derfor et oplagt alternativ til mennesker, der ikke kan tåle røgen fra afbrænding af træ, samt de personer der ikke ønsker soden og de giftige partikler, som en almindelig brændeovn forårsager.
Brændeovne skader helbredet
Det er ikke mærkeligt, at mennesker med astma og allergi ikke kan tåle at opholde sig i nærheden af afbrænding af træ.
Røgen fra brændeovne indeholder blandt andet fine og ultra fine partikler, der på grund af deres ringe størrelse kan påvirke luftvejene. Derudover indeholder røgen forskellige gasser og flygtige organiske forbindelser, såsom metan og andre mindre kulbrinter. Afhængigt af om man bruger andet end rent træ, og hvor god man er til at fyre, kan der også opstå forskellige cyanidforbindelser.
Brændeovnsforurening i fokus
I Danmark har forskningen i mange år fokuseret på forurening fra vejtrafikken, men de sidste to til tre år er interessen for forurening fra brændeovne vokset. Og med god grund. For brændeovne og vejtrafik har det tilfælles, at begge udsender partikler i relativ lav højde, der hvor vi mennesker opholder os.
Specielt i perioder med vindstille vejr og lave temperaturer kan brændeovnsrøgen ikke slippe væk, men ligger som en dyne over hustagene. Når det sker, vil den udendørs luftkvalitet være forringet på grund af et højt niveau af blandt andet kulilte, sod og fine samt ultra fine partikler.
Brændeovne og brændefyr står for omkring halvdelen af forureningen med partikler og tjærestoffer, som vi udsender til atmosfæren i Danmark.
Læs mere på Astma–Allergi Forbundets hjemmeside:
www.astma-allergi.dk
|