FAQ |
|
På denne side besvarer vi en lang række spørgsmål, vi i tidens løb er blevet stillet. Har du andre spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Ja, du skal huske at rense og affedte brændkamret inden brug første gang. Anvend sprit ved selve brandkamrene og tør dem godt af, før du fylder dem med bio ethanol. Rengør man ikke ildstedet ordentlig inden brug, kan der være maskinolie fra produktionen, som kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på forbrændingen af bio ethanolen, og som i værste fald vil kunne give mindre misfarvninger i den rustfri stålplade, der er omkring flammerne. Rengøring af den lakerede bagplade eller andre dele der måtte være lakeret, skal ske med en ren bomulds klud, der ikke vil efterlade ridser i lakken. Rengør altid bagpladen i almindelig sulfovand, med lavt indhold af sulfo. I praksis kan man placere ildstedet hvor man har lyst., idet der ikke kræves nogen skorsten eller aftræk. Det kan være i rum som stuen, i køkkenet, i entréen, i spisestue, ude på altanen eller terrassen, i sit sommerhus og især i lejligheder, hvor det ikke er muligt at få installeret en brændeovn. Der er ingen grænser for hvor man kan benytte sit ildsted, men Dreyke anbefaler, at man ikke anvender ildstedet i soveværelsemiljøer. Dog må ildstedet også kun placeres eller hænges op på ikke brandbare materialer, som f.eks. en murstens mur. Hold ildstedet i god afstand fra brandbare ting som f.eks. gardiner, reoler og andet der er brandbart. Husk altid at placere ildstedet med fornuft og omtanke. Dreykes åbne ildsteder brænder efter få øjeblikke. Man fylder brændkammeret med bio ethanol op til ca. 1½-2 cm under kanten. Benyt den kande der hører til ildstedet eller anden form for hældeanordning. Pas på med ikke at spilde noget. Derefter antænder man ildstedet med lange tændstikker eller pejselighter. I de første 10 til 15 minutter vil der fremkomme en typisk blålig flamme, der efterfølgende vil skifte over til en smuk rødgul farve, når den ønskede forbrændingstemperatur er opnået. Der efter lader man ildstedet brænde indtil man enten ønsker at påfylde mere bio ethanol eller helt slukke ildstedet. Lad være med at spilde nogen former for brændvæske, når forbrændingskammeret skal fyldes op. Hvis dette sker, så tør brandvæsken op meget omhyggeligt. Der må ikke tændes ild i ildstedet, før den spildte brandvæske er tørret fuldstændig ind. Man må aldrig fylde brandvæske i forbrændingskammeret, hvis der allerede er ild i ildstedet. Hvis der skal fyldes mere væske i brændkammeret, så vær sikker på at ilden er helt slukket. Og der må heller ikke påfyldes ny bio ethanol på så længe ildstedet er brandvarmt. Vent derfor et godt stykke tid inden man fylder på igen, så metallet kan køle en smule af. Vi anbefaler, at man lader ildstedet brænde helt ud. Men er man nødsaget til at gå fra det, kan man kvæle ilden med de låg, der følger med købet af ildstedet. Læg låget på og vent i 10-15 sekunder. Tag derefter låget af igen. Når bio ethanolen er kølet af igen og man har fået tømt karret for væske, kan man igen lægge lågene på ildstedet. Grunden til lågene ikke må være på, når der er væske i er, at væsken fordamper og vil fortætne inde i ildstedet. Det gør, at væsken vil løbe ud og ned på gulvet. Det er ligesom vanddamp på kolde vinduer, som også begynder at løbe. Husk altid at have tømt beholderne for brændvæske, inden låget kommer på til sidst. Alle ildsteder er lavet i rustfrit stål af høj kvalitet. Det gælder for både bagpladen, de ydre og indre dele af boksen samt brændkamrene, som er i ekstra tykt materiale. Så der er ingen risiko for brandfare. Dreykes dekorative ildsteder brænder ved bio ethanol. Det er en alkohol, der er fremstillet specielt til ildsteder som Dreykes. Forbrændingen af bio ethanolen i de rustfrie forbrændingskamre er så ren og uden giftige dampe og partikler, at der ikke behøver at være et naturligt aftræk som ved en almindelig brændeovn. Hvis man benytter den rigtige og anbefalede brandvæske, som er den bio alkohol, der sælges hos Dreyke, så vil flammerne ikke afgive nogen former for røg eller sod. Der kan dog forekomme meget små mængder sod, hvis flammerne ”slikker” lidt op af bagpladen, hvilket kun er et resultat af et skift i bio ethanolens temperatur. Den lille mængde sod kan meget nemt fjernes med en serviet eller klud. Hvis flammerne ofte har kontakt med selve ildstedet pga. træk eller ventilation, så vil sod også kunne forekomme. Har man ikke fået fjernet olie rester og lign. inden første gangs brug, kan dette også være årsag til en lille mængde sod. Sørg derfor at rengøre pejsen omhyggeligt inden brug. Ethvert ildsted har brug for ilttilførsel. For eksempel anbefales det ved en rum volumen på 80m3, at der tilføres omkring to til tre m3 ilt pr. time, hvilket svarer til at åbne vinduet i omkring 5 min. Man kan også nøjes med at have en dør åben til et andet rum, så længe der er naturlig ventilation i huset. Næsten fuldstændig af vanddamp og CO2 (kuldioxid). Mængden af CO2 er sammenlignelig med to mellemstore stearinlys. Andre stoffer består i så lille en koncentration, at de ligger langt under grænseværdien, idet forbrændingstemperaturen er så lav. De farlige stoffer som monoxide, stockoxide and aldehyde bliver ikke frigivet før en forbrændingstemperatur på omkring 650-700 grader Celsius. Forbrændingstemperaturen ved disse ildsteder når ikke over 450 grader Celsius. Nej slet ikke. Den består af almindelig vanddamp og en lille mængde kuldioxid. Ildstederne afgiver ca. 1-4 kWh. Helt afhængig af type ildsted, hvilket svarer til en stor radiator. Ildstedet er dog ikke beregnet til rumopvarmning, men er et stykke dekorativt interiør, som skal sprede en hyggelig stemning, mens man oplever en behagelig varme. En times forbrug af den anbefalede bioalkohol koster mindre end 10 kr., afhængig af den ønskede størrelse på flammerne. Et dekorativt ildsted med et fyldt brændkammer vil kunne brænde i omkring 2 til 4 timer, helt afhængig af åbningen på spjældet og hvilken model og type man har erhvervet sig. I ca. 2-4 timer, men helt afhængig af temperaturen, hvilken type model der anvendes, samt om der er luftcirkulation i rummet, og om det er udenfor eller indenfor man benytter ildstedet. Valg af model har også indflydelse på brænd tiden og udnyttelsen af bio ethanolen. Den leveres i 3 liters beholdere. Bør hældes i doseringskande med hældetud, inden det fyldes i selve ildstedet. Der er ingen regler eller regulativer udstedt af brandvæsenet eller andre myndigheder, som man skal opfylde for sådanne dekorative og mobile ildsteder. Dreyke har løbende kontrol og undersøgelse med, om der skulle komme direktiver der vil have indflydelse på Dreykes produkter, og Dreyke har løbende samtale med Teknologisk institut og Erhvervs- og Byggestyrelsen omkring eventuelle nye love og regulativer. Der er krav til, at alle metaldele skal være af rustfrit stål, hvilket er tilfældet med alle Dreykes ildsteder.
|





